Økonomi
Donationer
WILD Nature Foundation er blevet stiftet som følge af en generøs donation, der dækkede fondens stiftelseskapital.
Fonden modtager meget gerne donationer i alle størrelser. Som udgangspunkt er donationer, som ikke er øremærkede et specifikt projekt at foretrække. Det giver os en bevægelsesfrihed til at opskalere eller nedskalere de forskellige projekter i forhold til deres succes. Naturbeskyttelse kan sjældent sættes på faste formler, for projekterne er afhængige af naturen og menneskelige faktorer, der kan skabe en større succes end forudset. Omvendt kan politiske eller klimamæssige forhold betyde, at et projekt må slutte før planlagt. I begge situationer er det ønskeligt at kunne flytte midler fra et projekt til et andet.
Hvis du eller I ønsker at støtte et bestemt formål, er bestyrelsen og direktionen naturligvis altid åbne for en dialog.
Fonden vil dog specifikt søge støtte hos private og offentlige instanser til dækning af udgifterne til planlagte eller igangværende projekter.
Indsamlinger
WILD Nature Foundation vil med mellemrum foretage indsamlinger gennem aktiviteter og de sociale medier enten til specifikke projekter eller generelt til fonden.
Indtægtsgenererende aktiviteter
Wild Nature Foundation er en såkaldt erhvervsdrivende fond og vil derfor også gennemføre aktiviteter for at skabe overskud til projekter og drift af fonden. Dette kan fx være foredrag, bogudgivelser samt salg af billeder og T-shirts m.m.
Generelt
WILD Nature Foundation er en erhvervsdrivende socialøkonomisk fond. Det vil sige, at alle midler, der kommer ind i WILD Nature Foundation anvendes til formålet herunder drift af fonden.
Bestyrelsen modtager ikke honorar for deres arbejde og sekretariatet arbejder ligeledes pro bono.
WILD Nature Foundations revisor er Jens Max Haugbyrd, Grant Thornton
→ WILD Nature Foundations indsamlingsregnskab for 2019-2020
WILD Nature Foundations indsamlingsregnskab april 2022 - april 2023:
https://cdn.shopify.com/s/files/1/0755/6510/5469/files/Indsamlingsregnskab_2022_-_23_WILD_NF.pdf
WILD Nature Foundations indsamlingstilladelse april 2023 - april 2024:
https://cdn.shopify.com/s/files/1/0755/6510/5469/files/Indsamlingstilladelse_apr_2023_-_apr_2024.pdf?v=1726055894
WILD Nature Foundations indsamlingsregnskab april 2023 - april 2024:
https://cdn.shopify.com/s/files/1/0755/6510/5469/files/Indsamlingsregnskab_2023-2024_underskrevet.pdf?v=1726055914
WILD Nature Foundations indsamlingstilladelse april 2024 - april 2025:
https://cdn.shopify.com/s/files/1/0755/6510/5469/files/Indsamlingstilladelse_2024.pdf?v=1715761611
Wild Nature Foundation
Et lille stykke jord kan redde stor natur
Tågeskoven i Colombia har en af de højeste koncentrationer af biodiversitet i verden. Heraf er mange arter truede, fordi deres leveområder bliver mindre og mindre.
Det kan vi gøre noget ved – sammen.
For 250 kr. kan du købe en WILD-aktie i vores reservat WILD Campo Alegre. Det er en direkte investering i mere natur på dyrenes og planternes betingelser.